Feriebolig i Provence


Hus i Lorgues, Provence, til leje på ugebasis.

Huset er beliggende i udkanten af byen i roligt område for enden af en blind vej på en sydvendt skråning. Ugenert 4000 m² stor grund med skovbeplantning med vid udsigt mod bjergene i syd (Les Maures). Der er stedsegrøn ege, oliventræer, figenbuske, rosmarin, timian osv. på grunden. Der forefindes barbecue, svimmingpool på 5 x 11 m, og plads til at spille boule.


Kom til Provence, landet der er født af solen og lever af lyset - Alphonse Daudet




Huset, der er ca. 25 år gammelt, er på ca. 150 m2 fordelt på 2 etager. I stueetagen er der dagligstue med udgang til terrasse i hele husets længde, køkken, ét soveværelse, bad og toilet.

På første sal er der 3 soveværelser, bad og toilet, repos med fjernsyn, satellit-modtager og DVD-afspiller, samt en lille bar og sovesofa.

I hvert soveværelse er der to senge, og der er således plads til i alt 8 personer. Alle soveværelserne er udstyret med nye myggenet på vinduerne. 2 værelser vender ud mod poolen og har udsigt over bjergene.

Køkkenet er bl.a. udstyret med ovn, mikrobølgeovn, køle- fryseskab og opvaskemaskine. Desuden er der vaskemaskine samt radio med CD-afspiller.
Sengetøj og håndklæder kan lejes.


Da Vorherre havde skabt lyset, himlen og jorden, sletter og bjerge, vandløb og have, bredte et lykkeligt smil sig på hans ansigt. Alt var fuldbragt - næsten alt! Så skrabede han de smukkeste farverester sammen på paletten og skabte PROVENCE.
'Dette skal så være mit Paradis.' - mener nogle at have hørt, at Vorherre vist nok skal have sagt..

- Jacques Berg